Press "Enter" to skip to content

Få løsnet dine spændinger med fysiurgisk massage

Mange mennesker anser massage som en luksus, som ingen rigtig behøver, men som kan være meget rart i ny og næ. Det er ærgerligt – og på sin vis en misforståelse. Massage er andet og mere end blot en luksus – det er ren velgørenhed for din krop. De fleste professionelle sportsudøvere kan slet ikke klare sig uden en sportsmassør, da de i kraft af deres hårde træningsprogram er ekstra udsatte for at udvikle skader. Og selv om du ikke er professionel sportsudøver, kan du sagtens have meget stor gavn af en massør. Hvis du arbejder fuld tid i et erhverv, som er fysisk opslidende, kan din krop faktisk være lige så udsat som sportsmandens – og hvis du arbejder på kontor, slider du også din krop, blot på andre måder end ved hård fysisk anstrengelse og tunge løft.

Alle kan få brug for massage

Regelmæssig massage kan betragtes som en investering i din fremtidige sundhed. Du har sikkert oplevet at få spændinger i nakke og skuldre, når du har siddet længe på kontoret og arbejdet i den samme stilling, og mange mennesker udvikler de dårligdomme, som er forbundet med stillesiddende arbejde, såsom seneskedehindebetændelse, hekseskud, hold i nakken og en krum ryg. Selv om du sørger for at træne med jævne mellemrum, er dette ikke altid fuldt tilstrækkeligt til at få rettet op på de skader, du påfører din krop gennem de timer, du tilbringer i kontorstolen, og dette kan have konsekvenser for dit generelle helbred.

Fysiurgisk massage styrker kroppen

Der er mange slags massage at vælge imellem. Hvis du lider af de kendte kontor-syndromer som for eksempel smerter i nakke og lænd, spændinger i skuldrene og evt. spændingshovedpine, kan fysiurgisk massage anbefales, da denne massageform går i dybden med hele kroppen og alle muskler med fokus på at øge blodcirkulationen. Med regelmæssig fysiurgisk massage når du langt i bekæmpelse af dine muskel- og ledsmerter.